Vores projekt om Ingstrup

Jeg har i mange år lavet slægtsforskning på min familie. Meget tidligt kom jeg til at arbejde med oplysninger fra Ingstrup, hvor min bedstefar Johan Marinus Knudsen er født 1889.

I 2018 fik jeg forbindelse med Anne Marie, Ingerlise, Verner, Lisbeth og Grethe. Det blev starten på et hyggeligt projekt om Ingstrups historie. Vi blev enige om at finde oplysninger om huse, personer, forretninger. Og tage billeder af husene og prøve at finde ud af, hvem der har boet forskellige steder.

Vi har arbejdet ihærdigt siden, og har fundet en mængde gode oplysninger, billeder og historier, som vi gerne deler med alle de, der har interesse for Ingstrups Historie.

Vi samarbejder med Egnssamlingen. Og har de sidste to år haft en artikel i Egnssamlingens Årsskrift.

Som noget nyt er vi ca 2. juni 2021 begyndt med et godt samarbejde med Egnssamlingen i Saltum. På den måde at vi tilføjer billeder og oplysninger til arkibas5 som kan ses på arkiv.dk

Fordelen ved dette samarbejde er at vores oplysninger fra Ingstrup bliver gemt for eftertiden, hvilket vi er meget glade for i gruppen.

Der vil blive lavet link til siden på arkiv.dk fra vores hjemmeside med oplysninger. I starten mest om huse og ejendomme i Ingstrup.

Desuden lavede vi sidste år en kalender med skønne billeder fra Ingstrup. Vi fik lavet 100 stk. der alle er solgt. Derfor vil vi også i år lave en kalender med billeder fra Ingstrup

Filen med personer og huse er vores foreløbige optegning af huse og personer i Ingstrup. Den vil løbende blive opdateret. Har du oplysninger om personer og steder, hører vi gerne om det og filen vil blive opdateret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *