Ideen til byvandring i Ingstrup 2026
I Ingstrup Historie har vi gennem mange år samlet oplysninger om livet i Ingstrup sogn gennem tiderne. Oplysninger der er lagt ind på arkiv.dk under Egnssamlingen i Saltum og i vores lille samling i Bogbrugsen i Ingstrup. Og på vores hjemmeside ingstruphistorie.dk
Vi har søgt og fået et sponsorat fra Nyfors i år. Og i ansøgningen nævnte vi, at vi kunne tænke os at lave Byvandring i Ingstrup. Vi er meget glade og taknemmelige for sponsorat fra Nyfors, det giver os mulighed for at lave forskellige former for byvandring.
Vi forestiller os at turforslagene kan anvendes på forskellig vis:

  1. Som en virtuel vandretur, hvor du sidder ved computeren, klikker på mærket ved de forskellige steder på kortet, hvor der er link til billede og tekst der fortæller om stedet.
  2. Du bruger kortet på din telefon og går rundt og besøger de forskellige steder i området.
  3. Du henter en folder i Bogbrugsen, med kort og oplysninger om stederne i en forkortet udgave.

Desuden vil vi lave en fysisk byvandring, hvor vi samles og går en tur, hvor vi fortæller om de steder vi besøger