Kort

1. Frode Trudslev, Hovedgaden 15

Foto: privat

Frode Trudslev boede Hovedgaden 15 sammen med sin familie

På Hovedgaden 15 boede Frode Trudslev (1917–1985) og hans hustru Ingrid. Frode var oprindeligt uddannet tømrer, men efter en alvorlig togulykke måtte han opgive sit fag. I stedet udviklede han sit talent som kunstmaler og malede gennem mange år motiver fra Ingstrup og den nordjyske natur. Flere af hans værker er bevaret, og et af dem hænger på Egnssamlingen i Saltum. Han var desuden skaberen af den lille park Bakkelund, som blev et smukt grønt åndehul i Ingstrup.

Han var en meget dygtig maler og har malet rigtig mange fine billeder

2. Christian Andreasen Hovedgaden 22

Foto: privat

Hovedgaden 22 var i mange år hjemsted for et snedkerværksted. I begyndelsen af 1960’erne boede Kathrine og Søren Christian Andreasen på ejendommen. Søren Christian Andreasen, der var født i Alstrup i 1895, drev snedkerværkstedet, mens hustruen Ottilie Katrine Knudsen var født i Ingstrup i 1894 som datter af Niels A. Knudsen og Ane Marie Eriksen. Værkstedet udførte snedkerarbejde for både byens borgere og oplandets landbrug og var en del af det livlige handels- og håndværksmiljø, som prægede Ingstrups hovedgade

3. Ingstrup Missionshus Hovedgaden 31

Ingstrup Missionshus der er blevet omdannet til en dejlig familiebolig

Det ser ud til, at Indre Mission begyndte sit arbejde i Ingstrup i 1880’erne, hvor møderne blev holdt i private hjem. Efter nogle år voksede arbejdet så meget, at man besluttede at opføre et missionshus.

Ligesom forsamlingshuset var missionshuset et vigtigt samlingssted, men med et kirkeligt formål. Her blev der blandt andet holdt:

• bibelmøder
• missionsmøder
• søndagsskole
• ungdomsmøder
• sangaftener
• møder med omrejsende missionærer

For mange familier var missionshuset et naturligt samlingssted gennem hele vinterhalvåret, og det satte sit præg på byens sociale liv.

4. Hovedgaden 36

Foto: Egnssamlingen Saltum

Fler personer har boet i huset gennem tiderne

Huset blev opført i 1908 på matrikel 1æ Ingstrup Præstegård. De første ejere var Christen Sørensen, som købte huset ved skøde af 30. december 1908

I 1914 blev ejendommen solgt til Ane Marie Andersen

I 1923 overtog Thomas Christian Mathiasen huset. Efter hans død blev ejendommen i 1934 overtaget af arvingerne og kort efter solgt videre. Den 7. marts 1935 købte søstrene Johanne Marie Eriksen og Ane Marie Eriksen ejendommen.

Ved folketællingen i 1940 var Johanne Marie registreret som syerske, mens Ane Marie var trikotagehandler, hvilket passer godt med, at de drev en manufaktur- og trikotageforretning i huset.

5. Den gamle smedie Hovedgaden 42

Foto: Egnssamlingen Saltum

Hovedgaden 42 var i mange år hjemsted for byens smedeværksted, hvor smedemester Christen Christensen udførte smedearbejde for både byens borgere og de mange landbrug i oplandet. Dengang var smeden en uundværlig håndværker, som reparerede landbrugsmaskiner, skoede heste og fremstillede beslag, redskaber og mange andre nødvendige ting. Sammen med sin hustru Thora var han en del af det aktive handels- og håndværksliv, der gjorde Ingstrup til en levende stationsby.

6. Baptistkirken, Hovedgaden 54

De første baptister i Ingstrup

Baptistbevægelsen kom til Ingstrup allerede i 1849, hvor baptistpioneren Ole Nielsen Føltved fra Aalborg besøgte sognet og holdt de første baptistmøder. Det var blot få år efter, at religionsfriheden blev indført i Danmark.

I 1856 blev Jetsmark Baptistmenighed oprettet, og Ingstrup hørte i begyndelsen under denne menighed. Da arbejdet voksede, blev området delt, og i 1886 blev Hjørring Baptistmenighed dannet. Den vestlige del havde samlingssted hos Peder Larsen i Brødslev ved Ingstrup.

Ingstrup Baptistmenighed

Den 1. april 1895 blev Ingstrup Baptistmenighed oprettet som en selvstændig menighed. I de første mange år havde menigheden ikke sin egen kirke. Gudstjenester og møder blev holdt i private hjem, blandt andet på Mellemgård, hvor baptisterne samledes fra 1894.

7. Harry Mortensen Hovedgaden 55

Billede fra Danmark set fra luften

Hovedgaden 55 er en ejendom, der i mange år var kendt som Harry Mortensens skrædderforretning. I oversigten over Ingstrups huse fra 1961 står ejendommen opført med:

• Mie og Harry Mortensen

Harry Mortensen var født i 1907 i Ingstrup, og hans hustru Jensine Marie Simonsen (ofte kaldet Mie) var født i 1907 i Jetsmark. Ved folketællingen 1940 boede de sammen med deres tre børn:

• Ejgil Mortensen, født 1932
• Jørgen Mortensen, født 1933
• Bodil Mortensen, født 1936

Harry var skræddersvend, mens Jensine arbejdede som damefrisør. I en tid hvor de fleste fik syet eller omsyet deres tøj lokalt, havde skrædderen en vigtig plads i landsbyen. Hos Harry Mortensen kunne man få:

• syet jakkesæt og arbejdsbukser,
• lagt bukser op,
• repareret jakker og frakker,
• syet konfirmationstøj og festtøj.

Det var før den færdigsyede beklædning blev almindelig, og derfor besøgte mange familier skrædderen flere gange om året. At Mie samtidig var damefrisør viser, at huset rummede to håndværk, som begge havde stor betydning for hverdagen i Ingstrup.

8. Hovedgaden 59 Ingstrup Central

Billede Danmark set fra Luften

Centralen i Ingstrup havde til huse her

Huset på Hovedgaden 59 blev opført i 1901 som snedkerværksted. Fra 1907 havde Ingstrup sin telefoncentral her, først ledet af Jens Christian Christensen. I 1927 overtog sønnen Marius Christensen både huset, snedkeriet og telefoncentralen sammen med sin hustru Erna. Herfra blev byens telefonsamtaler forbundet manuelt på et omstillingsbord, længe før telefonerne blev automatiske. I mange år var telefoncentralen en vigtig del af hverdagen i Ingstrup, hvor både private, erhvervsdrivende og landmænd var afhængige af en hurtig telefonforbindelse

Telefoncentralen var en livsnerve i lokalsamfundet. Før telefonerne blev automatiske, skulle alle opkald igennem centralen. Når en abonnent løftede røret, svarede centralbestyreren eller centralbestyrerinden og forbandt samtalen manuelt på omstillingsbordet. Derfor kendte centralen både telefonnumrene og ofte også byens daglige liv.

Ejendommen var samtidig snedkerværksted, så håndværk og telefonvæsen fandtes under samme tag – en kombination, der var ganske almindelig i mindre landsbyer i første halvdel af 1900-tallet.

9. Ingstrup forsamlingshus

Tværgade 11

privat billede

Ingstrup forsamlingshus

Ingstrup Forsamlingshus – byens fælles dagligstue

Ingstrup Forsamlingshus har gennem generationer været et naturligt samlingspunkt for byens borgere. Her er der blevet holdt møder, generalforsamlinger, foredrag, dilettant, bankospil, fastelavnsfester, juletræsfester, bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og mindesammenkomster. Mange familier i Ingstrup har gennem tiden haft en eller flere af livets store begivenheder knyttet til forsamlingshuset.

Forsamlingshusene blev opført over hele Danmark fra slutningen af 1800-tallet. De udsprang af andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og det stærke foreningsliv, hvor man ønskede et sted, hvor befolkningen kunne mødes uafhængigt af kirke og kro.

I Ingstrup blev forsamlingshuset hurtigt en vigtig del af landsbyens fællesskab. Når der var foredrag eller bal, kom folk både fra selve byen og de omkringliggende landsbyer. Senere blev huset rammen om mange af de arrangementer, som fortsat er med til at styrke sammenholdet i byen.