Kalender 2023

Kalenderbillederne i år har det til fælles at de er at finde blandt de legimentations billeder der findes på Egnssamlingen og som Carsten Baggesen har samlet.

Det er personer der har boet i Ingstrup 1940 til 1942. Flere oplysninger om personerne kan findes under deres billede på arkiv.dk

Kalenderen bliver solgt på Egnssamlingen i Saltum og på Ingstrup Mejeri.

Og er blevet udgivet 2020, 2021, 2022 og 2023

Brødslev købmand og skudehandel

Skudehandel

Billede fra skudehandel i Løkken

I tiden fra 1700-1870 har der været drevet en betydelig kysthandel fra den Vendsysselske Vestkyst. Særlig fra Blokhus, Løkken og Lønstrup har der været drevet handel med de Norske kystbyer Arendal, Kristiansand, Mandal med flere. Afstanden mellem de to lande var ikke større, end at man kunne tilbagelægge turen i løbet af ½ til et døgn. Det var især handel med tømmer, sten og kalk fra Norge – og til Norge handel med korn og smør fra Danmark. Senere indførtes også jern, søm, tjære og salt fra Norge. Og det siges, at næsten alle bilæggerovne langs vestkysten var af Norsk fabrikat. Bådene der blev sejlet i var små åbne skuder uden dæk[1] Når skibene skulle læsses, så skete det på stranden, og indladningen foregik lidt fra land på 2 til 2½ alen vand.


[1] Carl Klitgaard Hvetbo Herred side 168

Gamle veje i Ingstrup og omegn

Men de færreste ved, at der har været en del handel fra Grønhøj ved Ingstrup omkring 1800[1], hvor Kjettrupgaard havde en brig og et pakhus. I tiden efter 1670-1680 ser det ud til, at der foregået en væsentlig ændring i skudehandelens forhold, idet der nu fremkom egentlige købmænd, “Skudehandlere”, på vestkysten, der formidlede vareomsætningen mellem nordmændene og bønderne. Det skyldtes utvivlsomt en indført komsumtionsbeskatning, som fandt sted i købstæderne, bl.a. portkonsumtionen. Der bevirkede, at landboerne søgte til kystpladserne med deres produkter i stedet for til købstæderne, og i anden række medførte det, at skudehandlerne atter førte mange andre slags varer, end de tilladte – en stor del varer blev således smuglet ind. Som udgangspunkt var grænsen for handel udenfor købstæderne et læbælte med 2 mil radius til oplandet. Det vil sige, at grænsen for f.eks. Hjørring Købstad ligger lidt nord for Løkken. Og Løkken Bys vækst som ladeplads var en torn i øjet på Hjørring købstad[2]. Hjørring ønskede, at Ladepladsen skulle høre under købstaden. Og en opmåling viste en afstand fra Hjørrings bymidte til Løkken var på 3  1/7 mil. En klage blev indgivet, men bortfaldt. Løkken kunne således fortsætte, og gennem tiderne har byen huset mange skudehandlere.

Fra Købstadsprivilegier til fri næring

Ovenfor nævnte handel i Grønhøj har fundet sted under gammel privilegielovgivning, hvortil der ansøgtes om ret til at handle. Og et privilegium har der, som ovenfor nævnt, været i den handel, som Madam Sommer og hendes familie drev. Men efterfølgende kom der ændringer i lovgivningen, som totalt omlagde handelsmønstret i Danmark. Næringsfrihedsloven á 1857 fik effekt få år senere, og ”næring” skal i den sammenhæng forstås som indtægt, erhverv eller virksomhed.

I Købstæderne skulle man fortsat have Borgerskab for at drive handel, men på landet kom der nye muligheder, når blot man løste et såkaldt ”Næringsbevis”. Der var mange betingelser for at få Borgerskab eller Næringsbevis. Men generelt kan siges, at ingen mand (vi er i et mandsdomineret samfund..) blev nægtet Borgerskab ellen Næringsbevis, når blot de opfyldte nogle forholdsvis få krav om:

  1. at være fuldmyndig
  2. at hans bo ikke er under opbuds-eller fallitbehandling
  3. at han ikke ved dom er fundet skyldig til straf på æren eller offentligt arbejde, eller er under tiltale for en forbrydelse, der kan medføre sådan straf
  4. at han såfremt han ikke har indfødsret, oplyser at han i det mindste i 5 år har opholdt sig og ernæret sig ærligt her i riget.

I § 47 i nævnte lov bestemte reglerne for at få bevilling som høker, og det var de nye kommuners sogneråd, der kom til at forfatter en vedtægt, der bestemte handlens omfang og grænser for, hvor store eller små kvantiteter høkeren var tilladt at sælge. Desuden besluttede sognerådene om der kunne gives samtykke til udskænkning af Brændevin og destillerede stærke drikke. Alt sammen i henhold til § 33 og § 48 og § 72 i samme lov.


[1] Carl Klitgaard Hvetbo herred side 172

[2] Peter Ussing Olsen Løkken skudehandel og fiskere side 22

Jens Nielsen, Brødslev

Jens Nielsen

Jens Nielsen er født i Ingstrup 9. juni 1837 som søn af Niels Jensen og ugifte Mette Johanne Olesdatter. Mette Johanne er født i Børglum 1815 og døde i 1897 i Ingstrup. Lars Christian Jensen blev født i 1814 i Ingstrup og døde samme sted i 1902. Ved folketællingen 1840 er Jens Nielsen plejebarn hos Ingeborg Nielsdatter, som er hans farmor. Og hans forældre tjener i 1834 begge to hos sognefogeden Christen Christensen og dennes hustru Johanne Poulsdatter.  Faderen Niels Jensen er født i Ingstrup 1808 som søn af Jens Olesen Myrtue og Ingeborg Nielsdatter. Niels Jensen har 3 søstre, Anne Jensdatter født 1811 og død 1894. Birthe Jensdatter født 1813 og Else Jensdatter født og død 1817. Der må have været et specielt familieforhold i denne familie, hvor man har taget sig rigtig meget af hinanden. Jens Nielsen bor hos sin farmor både i 1840 og 1845. Og i 1850 bor han hos sin faster Ane Jensdatter og hendes mand Thøger Christian Severin Christensen Brødslev Ingstrup. Og da Jens Nielsens søster, Anne Jensdatter, bliver enke i 1892, køber Jens Nielsen alle ejendomme af hende, og hun laver en aftægtskontrakt

Det var disse ejendomme under Brødslev ejerlav: matrikel 6e, 19a, 20a, og 26a. Som vederlag for overdragelsen udreder Jens Nielsen aftægtskontrakt til sin fars søster, Ane Jensdatter, bestående af beboelseslejlighed, forskellige naturalier og brændsel. Desuden skulle han sørge for en anstændig begravelse for Ane Jensdatter, når hun døde. [1]

Jens Nielsen var med i krigen 1864 og fik fortjenstmedalje for det, og d. 5. december 1865 blev han gift med Ursille Catrine Pedersdatter. Ursille Catrine Pedersdatter er født i Ingstrup 23. juli 1839 som datter af Peder Eriksen og Maren Pedersdatter[2], der har rigtig meget slægt i Ingstrup. Ursille er døbt i Ingstrup kirke 4. august 1839. Det er hendes fars søskende, der står fadder til hende. Peder Eriksen er født 1807 i Ingstrup og død 1896 – søn af Erik Pedersen og Ursille Christensdatter, født 1782, død i Ingstrup i 1808.

Jens Nielsen og Ursille Catrine får en del børn. Niels Jensen Nielsen blev født 6. september 1866 død 20. maj 1867 Ingstrup. Ane Jensen Nielsen blev født d. 22. oktober 1867 død 24. januar 1955 i Ingstrup. Hun blev gift med Niels Christian Johansen Frøstrup født 10. marts 1865 Ingstrup død 23. maj 1945. Peder Jensen Nielsen blev født d. 8. maj 1870, død 20. november 1870 Ingstrup. Niels Peder Jensen Nielsen blev født 30. september 1871 død 14. august 1894 Ingstrup. Maren Jensen Nielsen blev født 8. august 1874 Ingstrup gift med Frederik Nicolai Severin Jensen blev født i Vrensted 9. oktober 1873. Peder Severin Jensen Nielsen født 5. august 1877 død 3. marts 1931 Ingstrup han efterfølger faderen. Bliver gift med Johanne Thomsen født 20. marts 1883 i Thise. Ingeborg Jensen Nielsen blev født 11. april 1881. Hun bliver gift med Peder Anton Jørgensen født i 1. marts 1882 i Bjørn, Aars Herred Aalborg.


[1] Skøde og aftægtskontrakt tinglyst 10. oktober 1892 Hvetbo herred

[2] Min tipoldemors søster

Brødslev Købmandshandel

Skøde til Jens Nielsen fra Peder Jensen d. 2. marts 1864: Husmand Peder Jensen på Ingstrup Præstegårds mark sælger og bortskøder til Jens Nielsen i Brødslev den mig tilhørende parcel skyldsat under matrikel 18a i Brødslev Ingstrup sogne for hartkorn 1 skp (689, 5 m2) ¼ album (57,53 m 2: 4), og gammelskat 1rdh 81 skilling udmatrikuleret fra matr. No. 18 Brødslev ifølge indenrigsministeriets skrivelse af 9. november 1861. Efterfølgende fik Jens Nielsen bevilling som Købmand (Høker) d. 31. januar 1871, og han fik tilladelse til at forhandle stærke spiritusvarer samme år. Jens Nielsen var en driftig høker, og han havde en god forretning. I Forretningen solgte han alle slags varer, der blev efterspurgt af hans kunder. Det var meget naturligt, at folk var selvforsynende med de almindelige brugsvarer, som de skulle bruge i husholdningen. Det gjaldt mælk, og mælkevarer, grønsager og kartofler. Kødvarer, gris og kalv. Noget af det som Jens Nielsen også solgte, var gæs[1] og ænder

Købmandsbutikken ca. 1902-1904

Brødslev købmand

I købmandsgårdens kassebøger kan vi se, at han solgte et bredt udbud af varer. Kaffe, the, farin, spiritus, som snaps. Desuden solgte han forskellige manufakturvarer og redskaber til landbruget og håndværkerne.

Jens Nielsen forhandlede også grise, som han købte f.eks. på Brønderslev station og Tolne og Sindal Station. Han sendte grisene videre til slagteriet i Hjørring og Aalborg. I avisartikler kan man se, at han har købt grise fra ca. 1878 til 1890

Jens Nielsen fik afsat sine varer ved auktion forskellige steder.

Ved en auktion 1877 i Pakhuset i Grønhøj[1] sælger han byg. Og i avisartikler kan vi følge, at han sælger andre varer enten i Købmandsbutikken eller i Blokhus. Det kan dreje sig om Rug, Byg, Saltet flæsk og en del trælast. Også manufakturvarer og andre artikler som kartofler, saltet flæsk, hør sælger han på auktion fra forretningen. [2]


[1] Annonce i Vendsyssel Tidende 1877

[2] Annonce i Vendsyssel Tidende 5. april 1882


[1] Annoncer i Vendsyssel Tidende fra 1880-1890

Slup

Sylfiden af Løkken
Jens Nielsen havde en båd, som han brugte til at fragte varer mellem Grønhøj Strand og Norge. Det var sluppen ”Sylfiden” af Løkken. I kystbyerne på Sørlandet solgte han korn, flæsk, gæs og ænder. Samt mange andre madvarer, som kunne sælges. Og med sig hjem til Danmark fik han træ og trævarer samt jern fra de norske broderfolk.

Men en dag i 1884 indtraf uheldet [1]

Natten mellem mandag og tirsdag opstod pludselig en stærk storm, hvorved det uheld passerede, at en af Kjøbmand Jens Nielsen i Brødslev tilhørende skonnert, der lå på Rhed ved Grønhøj, færdig til at indtage ladning, drev en fjerdingvej længere syd på, hvor den fyldtes med vand og sank. På skibet befandt sig, da stormen opstod, 2 mand, en matros og en dreng. Matrosen lå og sov, og da han vågnede ved stormens rasen, var drengen borte og er formodentlig skyllet over bord af søerne. Hans lig opfiskedes i forgårs ved Blokhus, hvorimod matrosen reddede sig ved svømning. Den afdøde var et meget håbefuldt menneske og søn af kjøbmand Niels Jensen i Vrensted.

Og endnu et uddrag fra avisen [2]

Fra Hvetbo Herred skrives til os. Som meddelt i forgårs er Sluppen ”Sylfiden” skipper Fynbo af Løkken, der ved Grønhøj skulle indtage ladning fra Kjøbmand Jens Nielsen, Brødslev. Tirsdag ret inddrevet på Pirupshvarre strand, hvor den henligger krænget. Liget ad den ved strandingen druknede kok, søn af Høker Niels Jensen i Vrensted er nu bjerget i land af Blokhus fiskere

Den druknede dreng hed Jens Jensen, hvilket står i Vrensted kirkebog død: 15. november 1884 Jens Jensen søn af Købmand Niels Jensen af Vrensted kok på Sluppen Sylphiden 15 år. Attest fra distrikslægen , Skifteretten, og politiembedet. Faldet overbord og druknet


[1] Aalborg Stifttidende 22. november 1884

[2] Vendsyssel Tidende 21. november 1884

Ulykken ender med, at det forulykkede skib sælges på auktion, hvilket annonceres i avisen:

Tirsdagen 24 ds. Formiddag kl. 10 holdes efter begæring af Kjøbmændene J Nielsen af Brødslev og N Jensen af Brødslev auktion på Pirupshvarre Strand over en stor del ege- og fyrrevrag, dæksplanker og bjælker, 1 ny mast, 5 stk til dels ny sejl, 1 pram, 2 ankere, tove, kjættinger, en del jern m. m. – alt bjerget fra den på fornævnte strand i november måned forrige år inddrevne slup ”Sylfiden” af Løkken. Hvetbo Herreds kontor i Blokhus. Den 16. marts 1885
Simmelhag

Severin Nielsen
Jens Nielsen fortsætter med sin købmandsforretning indtil 16. januar 1904, hvor han sælger ejendommen med tilbehør og forretning til sin søn, Peder Christian Severin Jensen Nielsen, kaldet Severin Nielsen.

Severin Nielsen

Af ejendomme drejer det sig om matrikler i Brødslev ejerlav. 13a, 19d, 20c, 32a, 6g, 17a, 33, 12c, 18a. Værdien sættes til 9000 kr. for ejendommens værdi samt løsøre for 3000 kr. [1]

Severin Nielsen overtager ejendommene 16. januar 1904 idet han tilstår at være skyldig til sine søskende Ane Jensen Nielsen, Maren Jensen Nielsen og Ingeborg Jensen Nielsen, med i alt 6000 kr.

Desuden oprettes en aftægtskontrakt mellem Severin Nielsen og hans forældre Jens og Ursille Nielsen. Af den fremgår, at han skal bygge et hus til dem og sørge for forskellige naturalier samt brændsel. Desuden skal forældrene have 24 rejser årligt hver på højst 6 mil med et forspændt to spanter befordring.

Severin Nielsen bliver gift med Johanne Thomsen 1906 i Ingstrup kirke. De får ingen børn, men de adopterer Aksel Nielsen, der er født i Ingstrup i 1919.

Severin Nielsen er en aktiv mand og deltager i mange ting i Ingstrup. Han er med i sognerådet for Ingstrup V. Hjermitslev Kommune, og han er med i bestyrelsen for Forsamlingshuset. Severin dør d. 3. marts 1931.


[1] Kær og Hvetbo herreds skøde og panteprotokol læst 20. januar 1904